Brombær er en meget variabel plante, hvorfor arten er opdelt i en række underarter. Den udvikler i reglen toårige, rankende, kantede og stærkt tornede skud. Skudspidserne søger ofte ved vækstperiodens slut mod jorden for der at danne rødder. Der findes dog også sorter uden de rankende skuddannelser . Disse mere buskagtige former, der ikke tager så megen plads op, dyrkes oftere i privathaver. Bladene er 3-5koblede, mere eller mindre vintergrønne. Blomsterne er hvide eller lysrosa med mange støvdragere. Frugten er en såkaldt samfrugt, hvor småfrugterne og frugtbunden tilsammen danner et hele.
Vækstkrav: Brombær er vildtvoksende i skovbryn og ved gærder. Den kræver en varm, muldrig jord og trives såvel i sol som i halvskygge. Flere af de dyrkede sorter er mindre hårdføre end de vildtvoksende, og de bør vokse på en mere beskyttet plads, fx mod en sydmur, hvor det er muligt at dække planten om vinteren.
Formering: Planten kan formeres ved rodstiklinger, der tages fra oktober til maj.
De rankende sorter formeres ved aflægning. Rankerne bøjes om efteråret ned mod jorden og fastgøres med en krog, hvorefter spidsen dækkes med jord. Det følgende år er der dannet rødder, og stiklingen kan skæres fra og plantes et nyt sted.
Pleje: Brombær udvikler ligesom hindbær frugterne på de to år gamle skud. Efter afhøstning om efteråret skæres disse skud bort ved basis, og de skud, der er udviklet i løbet af sommeren, vil så give frugter det følgende år.
De rankende brombær kræver mere plads og bør plantes med afstanden 2×2 m, medens de buskagtige kan plantes med en afstand på 200×75 cm. De kræver opbinding som hindbær.
Sygdomme: Gråskimmel forårsager rådne eller visne frugter og skud. Sygdommen viser sig som en grå svampebelægning. For at hindre videre angreb fjernes og brændes de svært angrebne planter, og der sørges for en tilstrækkelig udtynding, så lys og luft kan trænge ind overalt, hvorefter der sprøjtes med et thiram-middel.
Anvendelse: De rankende sorter er velegnede som indhegning, hvor de fx kan vokse op ad et trådnet. Frugterne er meget velsmagende og spises både rå og som marmelade.